Vi har brug for de ældre!

0
September 13, 2017

Borgerligt Centrum vil af med efterlønnen. Det er ikke en tanke vi lige har fået af at læse aviser og tjekke gallup, men noget vi har sagt og ment siden vores stiftelse 6 januar 2009. Og hvorfor vil vi afskaffe efterlønnen? Det er ikke for at skade de ældre medborgere, der har afventet en efterlønstid, hvor de har tid til sig selv. Det er ikke for at fratage danskerne noget i det sene efterår, men det er ganske enkelt nødvendigt for at vi alle kan få det lidt bedre, i den tid vi har på jord.

Der er mange steder vi skal spare i det danske samfund. Vi må alle gøre en indsats, for at få forretningen til at løbe rundt – også på lang sigt. Der er udfordringer allerede og de nuværende politiskere har ladet besparelserne ramme sygehusene, ældreområdet og børnepasningen. Alle ansatte i de områder råber vagt i gevær, og enhver der er forældre eller har en sygdom inde på livet ved, at det kan gøres bedre. Endelig ved alle, at fremtiden byder på udfordringer på det danske arbejdsmarked. Vi har ganske enkelt brug for alle hænder, der kan arbejde.

Efterlønnen gør, at man kan tage fri nogle år før tid. De år koster samfundet dyrt. Det er nemt at forstå, at folk der har knoklet hele livet gerne vil ha tid til børnebørnene og interesser – men spørgsmålet er, om vi ikke allesammen kunne tage et par år mere og dermed gøre, at vi kan skabe bedre betingelser for vores børnebørn i skolen og bedre læge- og sygehushjælp, når vi får brug for det. Vi beder altså med andre ord om, at man bliver de par år mere for at få det bedre generelt.

Ingen spabad før der er mad i køleskabet

Men hvis vi vedtager en sådan reform, hvilket Borgerligt Centrum altså råder til – så stiller det også enorme krav til politikerne! De penge vi får ud af denne omlægning skal ikke bruges på at bygge nye broer eller føre krig i udlandet. Vi SKAL se at de ofre man bringer som befolkning bruges til reelle forbedringer i samfundet. Det er tydeligt, at borgerne efterhånden ikke tror på at de ting der tages fra dem bliver brugt til noget, der på andre områder gør livet bedre. Og det er til dels korrekt. Vi ser alt for stort pengeforbrug på ting, som vi først burde kaste os over, når der er penge til det. Det handler selvfølgelig om prioriteringer, og disse er netop grunden til at nogle stemmer til højre og andre til venstre – men det virker som om politikere har svært ved at lave de samme besparelser på deres egne mærkesager, som de kræver at befolkningen skal acceptere på deres områder. Så med efterlønnens nedlæggelse skal der stilles garantier, så vi ved hvad vi får for pengene. Vi kan ikke kalde efterlønnere på arbejde og sige, at det vil forbedre deres børnebørns hverdag – hvis det viser sig, at pengene skal gå til mere krudt og flere kugler. Vi skal med populistiske ord ikke sætte spabad ind på badeværelset, før vi har mad i køleskabet.

Der er brug for de erfarne ældre!

Endelig kan man ikke bare sige, at man vil af med efterlønnen, uden at tage et stort problem alvorligt – og det taler ingen på Christiansborg om! Det er et faktum, at vi fortsat ikke har et arbejdsmarked der prioriterer det grå guld. At bede folk på 60 blive på arbejdet nytter jo ikke, hvis arbejdsmarkedet ikke har lyst til at ha dem gående. Det problem skal løses i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det er for mig, der er erhvervsmand, helt ufatteligt at man kaster de ældre ud fra arbejdspladserne. Det er nemlig dem der står med erfaringen og ville kunne løse langt de fleste problemer, hvis man ville lytte. I organisationer som Rotary og Junior Chamber International har man en mentor-ordning. Her kan virksomheder få en person ud, der har drevet virksomhed hele livet – en person, der har været igennem alle kriser vi tidligere har haft i Danmark – og deres erfaringer er guld værd for virksomheder med ung ledelse. Og det gælder ikke kun tidligere direktører, men så sandelig også lagermedarbejderen eller regnskabschefen. Der er ganske enkelt brug for den erfaring, som desværre går på efterløn som 60-årige. Der er brug for de folk – og det skal vi selvfølgelig i samme åndedrag sikre, at erhvervslivet både respekterer og gør brug af. Ellers giver efterlønnens afskaffelse jo kun flere uden arbejde.

Så afskaffelse af efterløn gør, at vi alle må blive et par år mere i arbejde – og stiller krav til samfundet om, at blive bedre til at bruge erfaringen de har. På den måde kan vi få et bedre samfund – hvor vi alle gør en forskel så længe i kan. Både en forskel for fællesskabet – og en forskel for os selv.

/Søe

Kønnet som kvalifikation

0
September 13, 2017

Socialdemokratiet har tidligere udtalt, at det at være kvinde er en kvalifikation, der bør give kvinder adgang til flere ledende stillinger og til flere bestyrelsesposter. At gøre kønnet til en kvalifikation er efter min vurdering ligeså forfejlet, som hvis vi indfører højde, drøjde og hårpragt som kvalifikationer – og hvis det sker, så er jeg ligesom helt fortabt, idet jeg så pludselig må gå bagerst i køen. Som en lille skaldet, halvfed mandsling må jeg efterfølgende se langt efter de gode stillinger.

 

Pernille Vigsø Bagge fra SF.dk – en af de fire der nedgør kvinder.

Indførelsen af kønskvoter er nu alligevel kommet på dagsordenen i folketinget. I dag fremsætter de fire superfeminister Pernille Vigsø Bagge, Julie Rademacher, Lone Dybkjær og Johanne Smith Nielsen sammen forslaget om, at der i danske børsnoterede selskaber skal være 40% kvinder i bestyrelserne. Det er et forslag, som de har fra vores norske broderfolk, hvor det på nuværende tidspunkt, efter de fire kvindlige politikeres mening, er fornuftigt indført ved norske børsnoterede selskaber.

De fire ræverøde utopister hævder, at det i sidste ende er godt for bundlinjen og det vil gavne de danske virksomheder og ligestillingskampen i Danmark. Dette er dog en sandhed med endog mange modifikationer. Undersøgelser peger på, at det faktisk går i den modsatte retning, når der indføres kønskvoteringer, så de jublende supernaive feminister fra venstrefløjen skal altså til at pege på andre eksempler end Norges kønskvotering. Det er da heller ikke på nogen måde et skridt i den rigtige retning for ligestilling, idet vi med en kønkvotering rent faktisk siger, at kvinder ikke SELV som individer kan skabe sig en bestyrelsespost. Næææh, de skal have hjælp af, at vi kalder kvindekønnet en kvalifikation og så skal vi lovgive om det. Staten skal altså give de stakkels kvinder en hjælpende hånd, fordi de ikke selv kan oparbejde “rigtige” kvalifikationer til at bestride bestyrelsesposter i danske børsnoterede selskaber. Der er heldigvis også mange kvinder, der harcelerer imod forslaget, idet de bliver gjort til ofre i en meget misforstået ligestillingskamp. Hvad bliver det næste? Det er bevist, at høje mænd har større chance for at blive ledere end små mænd, men betyder det, at vi skal indføre højdekvoter? Hvad med hårkvoter? Fedmekvoter? Ungdomskvoter?

Hvad med at vi lader de enkelte selskaber selv vurdere, hvem der har kvalifikationerne til at bestride deres bestyrelsesposter, det kræver ingen lovgivning og det er sund fornuft.

5 års passiv ventetid fra Thorning

0
September 13, 2017

Foto: Lars Svankær – fra Helle Thornings hjemmeside

Analyse over 5 år med Thorning som oppositionens leder. De leder endnu. Aldrig har oppositionen været så splittet og rodløs. Aldrig har de haft så lidt fat i græsrødderne og deres egne ståsteder. Men det har betalt sig passivt at vente…

Enhver ved, at det er kedeligt at sidde i et venteværelse. Derfor havde Helle Thorning også en plan, som hun udrullede for kameraerne ved sin magtovertagelse i Socialdemokratiet. “Jeg kan slå Anders Fogh” sagde hun, og mente, at regeringen skulle arbejdes ud af kontorerne. Helle Thorning slog aldrig Anders Fogh, der flygtede fra landet da problemerne begyndte at melde sig. Så den plan røg ufrivilligt i vasken – mens den anden strategi også døde hen. Helle Thorning har ikke arbejdet overhovedet i de 5 år i venteværelset. Hun har bare ventet – og det bliver man ikke statsmand af.

Thornings ledelse og politiske kaliber er ikke det mest fremtrædende ved hende. Hun har med sikkerhed pyntet i det politiske billede, men ordene fra hendes mund er så spin-stylede, at man ikke kan finde ud af hvad hun står for. Det er et politisk skuespil, der har haft til formål at virke levende i et ellers dødstille venteværelse.

Den første tid blev brugt på at skabe ro. Balladen i socialdemokratiet var tydelig: fløjkrige havde splittet det gamle parti, fagbevægelsen havde vendt dem ryggen og legede nu med regeringen, en stor gruppe ønskede hellere en politisk tæft fra Frank Jensen end en køn men politisk uerfaren leder. Når man starter med at “skulle skabe ro” får man også arbejdsro til opgaven. Politiske kommentatorer giver frihed, fordi de fastslår “hendes store opgave med at skabe ro” som det første projekt, og det tager tid. Den tid fik hun.

Roen blev en typisk socialdemokratisk ro. Det er den, hvor fanerne er pakket sammen på lageret, men ligger klar til den første konflikt. Og hvis der er en “generel utilfredshed” så skal der såmænd en ganske lille konflikt til, før fanerne påny vejrer mulighed for at udbrede det røde. Da Helle Thorning efterhånden var glemt, havde tabt det første valg og stadig ikke “arbejdede nogen ud af kontorerne”, blev det for meget for de ægte partipolitiske soldater. De skabte “den røde skole”, hvor Ritt Bjerregaard som general forsøgte at oplære ledelsen om, hvad der egentlig var grundlaget for den socialdemokratiske vej. Igen skulle Thorning skabe ro. Og det fik hun ro til.

Helle Thorning vidste tydeligt for enhver ikke, hvordan hun skulle knække regeringen. Hun forlod forhandlinger igen og igen, for at vise pressen at der ikke var forhandlingsvilje hos regeringen. Blokpolitik var blevet den danske model – det er os mod dem. Og forlader man en forhandling, så kan man sige at man ikke var velkommen. Selv det trick virkede ikke. Og så greb Helle Thorning til det mindst socialdemokratiske man kan forestille sig – den populistiske kendis-vej, hvor vi laver strategier efter gallup-bølger i samfundet og sørger for at blive set til premierer og i X-factor. Helle Thorning ville vinde på sin personlighed, sine fortrin og sit smil.

Vil værdifulde Villy valse?

 

Fotograf: Mikael Dahl-Jensen

Men der var stadig ro. Det hjalp ikke – Helle gik i panik. Og hvad gør man, når man er mest i panik? Man kigger på hvor danskerne i øjeblikket har lagt deres kærlighed og babber på den samme pibe som Gallup. Piben sad i munden på Villy Søvndal. Danskerne havde for et kort øjeblik fået øjnene op for denne politiske fremragende retoriker, der sagde alt på en sjov måde. Hun så et SF der kæmpede for at blive stuerene, og havde succes med at gøre det, som hun ikke selv formåede. Så hun bød Villy til en vals. Dansen blev tæt, så tæt at de radikale blev klemt mellem de to selvbevidste kroppe, der rytmisk smeltede sammen. Vestager kunne ikke se Villy som minister, og begyndte en solodans – næsten som Radikale i gamle dage.

Helle og Villy var ligeglade. De radikale er jo helt uden betydning, lad dem bare danse selv. Thorning opdagede ikke, at Villy havde store fødder. Dansen var nu så tæt mellem de to, at de kun havde øje for hinanden. Men selvom man kigger hinanden i øjnene, skal man altid se ned, for at se om der er jordforbindelse. Og havde Helle kigget efter ville hun se, at Villy trådte på sit eget bagland. Hans populisme var ikke til at sluge for SF’s græsrødder – og hans glæde ved at se sig selv som en “oppositionens svar på Pia” var så stor, at han ikke engang selv så hvad han trådte på.

Alle partier består af græsrødder, der gror frit i danas have. Det er de væsentligste i ethvert politisk fundament. Kun Dansk Folkeparti har haft held med at træde på alle deres støtter og rette dem ind på linie, og træde de frie spirer til døde. Samme strategi lagde Villy – og det gik ned af bakke. Thorning dansede videre med lukkede øjne, Villy dansede lidt rundt omkring som en forvirret høne med hovedet hugget af – og Vestager blev mere og mere markant i sine udmeldinger.

Kan man vinde ved at danse i ventetiden?

Helle Thorning har brugt 5 år på at vente, de sidste 2 år på at danse. Hun vidste godt, at hun ikke magtede at arbejde nogen ud af kontorerne, og derfor har hun besluttet bare at vente. “På et tidspunkt må det jo vende”, som man ofte siger hvis man giver op. Og nu er det så småt vendt, pressen har kastet sig over Lars Løkke med en ildhu i kritikken, der ikke er set siden Naser Khaders sorte port. Kritikken hagler ned over regeringen, intet kan de gøre uden at pressen finder det komma, der sidder forkert. Og midt i den kritik forstår regeringen intet og begynder at benægte alt. Lene Espersen og Brian Mikkelsen hjælper godt til med at få lukket den borgerlige periode i dansk politik godt og grundigt ned. De danser nemlig også – og deres dans går nu på at adskille K en smule fra V. Det skulle de nok ikke ha kastet sig ud i, da de to ikke er stærke nok uden den støtte de får fra det borgerlige samarbejde.

Så Helle har ventet… og gjort intet – og nu kan hun slå til. Men det gør hun såmænd heller ikke. Hun står bare og ser på hele skuespillet og står der sikkert helt til næste valg. Hun skal ikke ha sagt noget, for hun risikerer jo at befolkningen opdager igen, at hun ikke har noget tøj på. Oppositionen aner ikke hvordan de skal stå samlet. Villy ved man ikke hvor man har, baglandet roder rundt og han udtaler sig om alt der giver overskrifter. Vestager ønsker ikke at æde af det trug, som SF og S har opsat til stemmekvæget – og stå sammen er kun noget Helle kan ønske sig. Lige nu er det kun Hele der står sammen, og det ser dumt ud, når man står sammen med sig selv. Så de holder kæft alle sammen og venter…. igen… som de har gjort siden Helle kom til. Og lige nu er ventetiden givtig, fordi regeringen selv klarer valgkampen for oppositionen.

Vi ønsker samarbejde over midten

Fra Radikale.dk

Borgerligt Centrum ønsker en regering, der går hen over midten. Vi mener lovforslag bliver bedst af at blive diskuteret og bliver mest grundige af, at der skal kæmpes om at få dem gennemført. Kun via lange drøftelser og et møde mellem øst og vest bliver et lovforslag klar til gennemførelse. Vi håber derfor at en solodanser vågner til dåd: Vestager! Hun bør melde ud, at Radikale nu vil genfinde deres oprindelige grundlag, og kæmpe for en regering der går over midten. Dermed kan vi holde Villy væk fra ministercyklen og Pia Kjærsgaard udenfor den vicestatsministerpost, som hun har haft de sidste mange år. Vi forstår godt, at Vestager synes det er ubehageligt at være i enrum med Lene og Brian, men nogle gange må man jo bide i det sure æble og finde sammen med sine modstandere. Og hun behøver ikke engang mødes med Konservative, der traditionelt er en åben dør. Lars Løkke har siden sin borgmestertid vist vilje til reformer, forhandlingstæft og dygtighed på dette at mødes og arbejde med sine modstandere, så måske Vestager skulle kigge forbi Løkke og lave lidt rænkespil.

Jeg tror faktisk de kunne danse vældigt flot i al deres uenighed, og finde frem til de reformer der er så vigtige for Danmark. Endda reformer, der indeholder en efterhånden sjælden grundtanke om humanisme og frihed til forskellighed.

Men lige nu har danskerne det røde – den slags går over igen, men kan mødes med sloganet fra hygiejnebinds-reklamerne: “Have a happy period”. Der er med sikkerhed glæde i den røde lejr, ligesom der er stolthed at spore. Den kan de nu godt pakke væk. Der er ikke gjort noget som helst, som man kan være stolt over – andet end at vente…

Nååå ja, tillykke med jubilæet Thorning. Håber det har været værd at vente på!

/Søe

Byder nyt parti velkomment

0
September 13, 2017

Partiet Fokus er nyeste skud på stammen, og ved første øjekast ser det absolut ud som et parti, vi vil kunne enes med på mange områder. Det er altid glædeligt når nye kampfæller melder sig på midten, hvor der er brug alle soldater. En lang række ting er som kopieret ud fra vores principprogram, mens andre absolut vil blive sværere at mødes om. Men med sikkerhed er Partiet Fokus et parti, som vi agter at samarbejde med om at få blokpolitikken brudt. “En ny Lars Løkke” har vi sagt fra første dag at et samarbejde med os vil kræve. Og jo flere der råber, jo mere tør han være ny.

Borgerligt Centrum ved, hvor svært det er at starte nyt parti! Der er mange besværligheder, der både består i at overbevise pressen om sin seriøsitet – overkomme den administrative opgave omkring partiet – komme igennem en lovgivning, der primært er skabt til fordel for de store partier – og så har vi endelig oplevet, at der i vores opstatrshold var politikere, der ikke holdt fast i det de troede på, men gik efter karriere.

Så det er ikke småting det nye parti på borgen kan se frem imod!

Borgerligt Centrum er igang med at starte en bevægelse, der skal hjælpe nye partier bedre på vej – og vi har allerede haft møder med en række andre små partier, der vil gøre en forskel. Vi slår os ikke sammen, da vi netop er forskellige – men kan nemt arbejde sammen om at ændre lovgivningen, så små partier ikke holdes ude.

Demokratiets grundtanke NETOP er at man skal kunne stille op til folketingsvalg med nye bud, enten som mindre parti eller som privatperson (løsgænger). Det nytter ikke at “de store” laver lovgivning, der begrænser muligheden for nye skud på stammen. Reglerne omkring indsamling af underskrifter og opstilling er i sig selv udelukkende for de nye, da men ikke engang må benytte digital signatur.

Vi står for, at alle skal have en demokratisk chance for at stille op til folketingsvalg – og de små partier kan nemt være løsningen på Danmarks problemer. De store er kørt fast i en tankegang, mens de små kan rykkes rundt og både udfordre blokpolitiske strategier – samt stå for enkeltsager, som de ønsker skal have en højere vægt.

Derfor støtter vi nye partiers mulighed, selvom vi måske ikke er enige med dem. Alle bør have en reel chance, ellers lever vi reelt ikke i et demokrati, men i et land hvor de partier der har mest magt er de, der har flest penge til at gennemføre kampagner.

Så velkommen til – vi håber på godt samarbejde!

Jeppe Søe
Partiformand, Borgerligt Centrum

Regionerne tabte stort!

0
September 13, 2017

Borgerligt Centrum gik til valg på at regionerne ikke skulle være del af vores verdensbillede indenfor de næste 4-8 år. Selvom Borgerligt Centrum ikke opnåede valg til regionen, så er vi lykkelige for vores stemmetal på 0,2% som er langt over hvad vi regnede med.

Fire ud af ti danskere vendte regionen ryggen

Det mest sigende ved dette regionsvalg er dog, at 30% af danskerne blev væk og derudover valgte 10% at lægge en blank stemme på regionen.
4 ud af 10 danskere gider altså ikke tage stilling til regionen! Det er i den grad et skulderklap til vores mærkesag om regionerne – og ingen af de valgte i regionerne kan være glade for deres plads, når den bygger på så lidt tillid.

At Borgerligt Centrum ikke stormede ind havde vi regnet med. Vi er et nyt parti, endda et midterparti der altså fortsat ligger og roder i den cirkusmanege som Ny Alliance, Liberal Alliance og senest Ammitzbøll har leget klovne i – og det vil tage lang tid, før danskerne igen vil tage et midterparti til sig. Det har vi sagt fra starten og det har jeg fuld forståelse for. Derudover er regionsvalget ikke det mest sexede valg at stille op til, der har kun været en enkelt valgduel, vi har brugt 300 kroner på valgkampen – og store dele af pressen og befolkning har ikke gidet sætte sig ind i regionerne – det har vi også forståelse for. Regionsvalget har for Borgerligt Centrum ikke handlet om værdipolitik, hvor vi har godt fat i danskerne i forhold til regeltyranni og humanisme – regionsvalget var for os et JA eller NEJ til regionen og det er, hvad vi har kørt valgkamp på. Havde vi været rygere, eller fremmedfjendske havde vi måske fået lidt flere stemmer, men de holdninger har jo intet med regionerne at gøre.

Mærkesagen lykkedes

Vi ved dog, at det er lykkedes Borgerligt Centrum at sætte fokus på regionernes helt tåbelige rolle, deres inkompetente løsningsunivers og deres totale mangel på indflydelse i forhold til landspolitik og lokalt. At 4 ud af 10 danskere helt vælger regionerne fra siger en del om regionernes fremtid – og Borgerligt Centrum vil fortsat i de næste 4 år arbejde på, at regionernes dage skal være talte. Vi vil konstant opfordre til, at regionsråd over hele landet får oprettet lukningsudvalg, der lokalt skal lægge planer for hvad de foreslår, hvis regionerne bliver lukket. Med kun 60% der gider tage stilling til regionerne, vil det være dumsmart og direkte naivt, hvis de siddende regionspolitikere ikke tager den handske op og læser skriften på væggen! Ja det vil faktisk være uansvarligt. Derudover vil Borgerligt Centrum fortsætte de samtaler vi har med politikere på Christiansborg, om mulige lukningsmuligheder og fordelingen af områderne som regionen har stået for. Der rådgiver vi fortsat og vil også holde godt øje med regionerne i de kommende fire år.

Vi er de blanke stemmers vagthunde

Så i Borgerligt Centrum holder vi valgfest. Ikke fordi vi kom ind, men fordi danskerne viste deres holdning til regionerne ved at blive væk.. Vi havde da gerne set at de blanke stemmer var gået til os – en blank stemme siger jo ikke meget i morgen, mens en stemme på os ville ha talt de blanke stemmers sag i fire år – men vi vil sørge for, at de blanke stemmer vil lyde i de kommende fire år, så politikerne huskes på, at de sidder og tager beslutninger på baggrund af 60% af danskerne.

Hvis man virkelig mener der skal stemmes igen om fire år, så er vi der igen… Og indtil da er vi vagthunde for de de 40% af danskernes, der i dag viste regionerne bagdelen.

Jeppe Søe
Partiformand, Borgerligt Centrum

Baggrund:
(Tal fra valget 2009)

Syddanmark: 1255 stemmer
Sjælland: 232 stemmer
København: 108 stemmer

BLANKE STEMMER AFSAGT I REGIONSVALGET 2009:

Region Syddanmark: 38.485 – stemmeprocent: 67.6
Region Sjælland: 21.726 – stemmeprocent: 66.7
Region Hovedstaden: 34.348 – stemmeprocent: 62.2
Region Midtjylland: 27.390 – stemmeprocent: 67.8
Region Nordjylland: 11.702 – stemmeprocent: 65.6

Jeppe Søe: Regioner – swingerklubber uden selvstyre!

0
September 13, 2017

Jeg har i valgkampen sagt som drengen i H.C. Andersens eventyr: De har jo ikke noget på!
Regionerne er nøgne kejsere, der forsøger at opretholde en magt, som de ikke har – et system, som der ikke er brug for – og en respekt, der ikke er tilstede.

Flere politikere har forsøgt at angribe mig, for at overbevise vælgerne om, at de har tøj på – men for mig er de mere nøgne end nogensinde. Hvis de for 14 dage siden i det mindste havde underbukser på, så har DF og regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne trukket de sidste trusser ned, så regionsrådet nu fremstår som en nøgen swingerklub med begrænset besøgstid.

Dødfødt tankegang

At regionerne er en tåbelig konstruktion, tror jeg de fleste har kunnet se siden starten. Regionerne har ingen skatteudskrivning, så deres politik og beslutninger er totalt styret af, hvor meget den siddende regering ønsker de skal bruge på borgerne. Dermed er regionen fra start blevet en slags bestyrelse, der skal forholde sig til en fastlagt virkelighed og tage de grimme beslutninger, som politikerne på borgen nødig vil have siddende på sig. Endelig står det klart for de fleste, at regionerne var et forsøg på at udfase amterne, fremfor at tage tyren ved hornene og reformere magten totalt. Regionernes rolle var udspillet inden de gik i gang.

Borgere eller egen karriere?

Regionen består af politikere fra primært de store partier, og af politikere der godt ved, at deres karriere afhænger af, om de er deres parti tro i regionen. Når de store fra borgen kaster et budget i hænderne på de regionale politikere, så tør de ikke kritisere deres eget parti. De godtager budgetterne, af hensyn til egen karriere i partiet, frem for at tænke på borgerne, som de er sat i verden for at være tjenere for. Kun sjældent hører man protester over de åbenlyse forringelser man er påtvunget at give borgerne på primært sundhedsområdet. Det er skammeligt at være vidne til, at man tager beslutninger der vil forringe livskvaliteten, uden overhovedet at skele til muligheden for, at råbe højt og kritisere de alt for lave budgetter man får til formålet. Regionspolitikere er blevet regeringens nikkedukker, der accepterer at de som små marionetter må lade sig trække rundt i manegen af partiernes snoretræk.

Hjort og PiaK lavede dødsstød

I finanslovsforhandlingerne gik det helt galt! Region Midtjylland havde taget en forfærdelig beslutning, i deres iver for at fusionere og få store enheder frem for små. Præcis samme tåbeligheder der har lagt mange steder sundhedsmæssigt øde her i Syddanmark. Uanset beslutningens tåbelighed, så valgte et flertal i regionen, hvor sygehuset skulle ligge. De demokratisk valgte politikere tog altså en flertalsbeslutning i regionsrådet. Men den beslutning blev pludselig del af finanslovsforhandlingerne. Dansk Folkeparti ville flytte sygehuset og var rystende ligeglade med, at politikerne havde besluttet sig lokalt. Farcen på borgen kører videre, og lad dem endelig bare slås. Kernen står nemlig lysende klar for alle, der enten skal stemme eller stiller op til regionerne: Dagene er talte!

Vi har ikke regionalt selvstyre!

Når en flertalsbeslutning er taget i en kommune, så respekterer man selvsagt det kommunale selvstyre. Træffes den i en region, så er man helt tydeligt ikke beskyttet af et regionalt selvstyre. Det eksisterer ikke. Først udstillede Dansk Folkeparti, at regionens beslutning var totalt lige meget – og senere skrev Claus Hjort regionens dødsdom under. Gravskriften var: “Vi lytter til regionens anbefaling”. Nu blev en flertalsbeslutning i regionen til en anbefaling – ligesom hvis det bare var en kronik i Jyske Vestkysten, som man havde læst og synes lød fornuftig. Pludselig har borgens politikere afsløret, at regionernes mange møder og politikere er en flok ligegyldige folk, der kan sidde og stemme alt de vil – det de stemmer om er ikke beslutninger, men anbefalinger. Og det vil stå på gravstenen: “Tak for anbefalingen”.

Regionernes flertal er kun en anbefaling

Jeg anbefaler en lukning af regionerne, i stedet for at lege, at de eksisterer. Det er pengespild at lade som om! De penge er der så rigeligt brug for andre steder, blandt andet i kommunerne, der nemt ville kunne løfte en lang række af regionernes opgaver. Lukningen skal ikke ske i morgen, da det så kommer til at ende som med andre reformer der er lavet på en eftermiddag. Politireformen, kommunalreformen m.fl.
Når vi lukker regionen skal det være efter et stort stykke arbejde, hvor regionens kommende råd skal samarbejde med stat og kommune om at finde de bedste til at varetage opgaverne. Den slags beslutninger kan ikke tages på et skrivebord, men må gennemtænkes og tales igennem de næste par år. Min indgangsvinkel bliver, at borgerne skal i centrum på alt, der kan træffes beslutning om lokalt – hvorimod de ting, der handler om livsnødvendige foranstaltninger skal være ens over hele Danmark. Der både må og skal være ens vilkår for borgerne i landet. Der må ikke være 100 kilometer til nærmeste hospital og akuthjælpen skal leve op til landsdækkende minimumskrav. Derfor skal de livsvigtige opgaver placeres i staten under sundhedsministeriet, og lokalt skal udvalg pege på lokale problemer og løsninger, som det ville være i enhver anden virksomhed. Disse udvalg skal ikke være politiske, men være faglige. I stedet for politiske nikkedukker, skal der altså sidde fagpersoner: Læger, sygeplejersker og andre, der fra dagligdagen kan pege på nye løsninger og sende videre i systemet. Sundhedsministeriet skal til at lave noget! Og kommunerne skal ha flere penge til de ting, der bør tages beslutning om lokalt.

Hvem skal jeg stemme på som modstander?

Det er sund fornuft at få lukket regionerne – og det er sund fornuft at stemme på nogle politikere, der vil indgå i dette nedlukningsarbejde, så det sker uden tanke til politiske hensyn, men i stedet med fuld fokus på borgerne. Der er brug for folk, der tænker selv og ikke skeler til et partibogstav. Der er brug for folk, der tør råbe højt og afsløre uretfærdigheder regionalt, uden at frygte for egen karriere i partiet.

Derfor er min anbefaling selvfølgelig en stemme på ListeE – Borgerligt Centrum. Vi er tre kandidater i syd, der vil gøre en indsats for at få regionerne lukket på den mest humane måde, med borgerne i fokus.
Men i fald det er jer fjernt at stemme på Borgerligt Centrum, så vælg en anden liste der IKKE har politiske snoretræk fra Christiansborg og som også ønsker regionerne lukket ned.

Stem på folk, der synes det er stort at være i regionen – fremfor politikere, der er i regionen for at blive til noget stort.

/Jeppe Søe
Partiformand & Spidskandidat BC Region Syddanmark.

 

Pia Struck kandidat i København

0
September 13, 2017

Pia Struck
Pia Struck

Pressemeddelelse d. 10. November 2009

Pia Struck, kendt fra TV2Zulu’s ”Zulu Love Camp”, hvor hun guidede unge seksuelt uprøvede mænd ud i livet med damer og sex. Nu står hun klar til at give tanker, råd og kærlighed videre til hele København.

Pia stiller op til kommunalvalget i København for partiet Borgerligt Centrum. ”jeg har altid haft stærke følelser og tanker omkring vores seksuelle udfoldelser, og de sidste par år har jeg set en klar tendens til at nedgøre mænds sex drifter og generelt en manglende politisk vilje til mangfoldighed. Derfor har jeg nu valgt at tage sagen i egen hånd og gå ind i politik for at sikre mere og bedre sex til alle københavnere”, siger Pia Struck.

Pia er nr. 2 på Borgerligt Centrum Københavns liste (liste R) og med parolen ”Mere sex i København”, håber på at kunne få gennemført en ny sundheds og seksual tankegang på rådhuset, og arbejder personligt for følgende mærkesager:
* Bedre seksuel trivsel til alle
* Fjerne københavnerkodekset
* Bedre samarbejde mellem Københavns skoler og Sex og samfund
* Bedre/mere registrering af hatecrimes i København
* Lige vilkår for sexarbejdere som for andre erhverv
* Bedre psykiatri og psykoterapi for københavnere
* Respekt for mænds trivsel, vilkår, rettigheder og seksualitet
* Bedre hjælp til de med personligheds fortyrrelser
* Seksuel mangfoldighed – fordi frisind er en fælles sag
* Bedre vilkår for komplementær alternativ medicin

Udover at have været vært på Tv programmet ”Zulu Lovecamp”, har Pia i 20 år arbejdet som seksualterapeut, seksual underviser, psykoterapeut og foredragsholder. Pia sidder både med i Borgerligt Centrum Region Hovedstadens bestyrelse, og landsbestyrelsen, så hun har også nok at se til politisk.

Borgerligt Centrum er glade for at kunne præsentere vælgerne for en så stærk kandidat, med erfaring og vilje til at opnå sine mål. Det er Borgerligt Centrums mening, at få kompetente og erfarne mennesker ind i politik, så vi får folk der har haft fingrene nede i materien til at udtale sig om emnerne, Pia er netop en sådan person. For mere info, kontakt Pia Struck – pia@seksualterapi.dk

Borgerligt Centrum svarer på Lars Løkkes åbningstale

0
September 13, 2017

Lars Løkke: Prøv at træde to skridt tilbage fra de dagsaktuelle sager, der skiller os. Og betragt så det Danmarksbillede, der bliver stående. Det er et smukt billede. Det fylder os selv med stolthed og andre folkeslag med et stænk af misundelse. Danmark er et fantastisk land. Et af de bedste steder i verden. Og vi har skabt det. Ikke vi som ‘vi i regeringen’. Ikke vi som ‘vi i Folketinget’. Men vi som vi – det danske folk.

BC: Borgerne har ganske rigtigt skabt Danmark – og det er væsentligt at politikerne husker dette i det daglige virke, hvor regeringen gør alt for at sætte grænser for borgernes udfoldelse. Regler kommer til i et voldsomt tempo, idag kan man fængsles for at have en kniv i bilen – der er hundredevis af eksempler på love, der er skabt et nogle minutters frygt for en enkeltsag, men viser sig at være gennemført så hurtigt, at de rammer de forkerte! Det skulle glæde mig, om politikerne i fremtiden valgte at genfinde den gamle sang, som de konstant i gamle dage forholdt sig til. De svarede konstant: “Jeg udtaler mig ikke om enkeltsager”. Det er blevet sådan idag, at man venter på en enkeltsag, før man handler – og så handler man som bekendt for det meste i affekt.
At passe på det Danmark vi lever i kræver, at man som politiker ikke ser sig selv om en mor eller far for en befolkning – men som en tjener! En magt, der skal lave nogle rammer for fri udfoldelse blandt borgerne. Det nuværende regel-tyranni viser tydeligt, at politikerne ikke stoler på borgernes egen dømmekraft. I Borgerligt Centrum hylder vi den danske borgers ret til at leve i frihed under ansvar. Derfor var det vand på vores mølle at høre vores værdier udtalt af Statsministeren idag. Han er ved at genskabe det liberale standpunkt, som Venstre altid har stået for – men som i de senere år er blevet glemt. Nu skal ordene blive til handling, og her skal de Konservative og især DF jo med på vognen. Det bliver ikke nemt – men jeg ser statsministerens tale som en regulær arbejdsplan og regner med, at vi må dømme ham udfra disse ord, hvis han ikke lever op til dem. Det vil Borgerligt Centrum holde øje med – i håbet om at Lars Løkke vil vokse med opgaven og få samlet folketinget i en række reformer og beslutninger. Det kræver selvfølgelig også, at oppositionen tør tænke i nye baner og gå med, selvom de gerne vil være en stærk opposition. Det er mit håb at Helle og Villy opdager, at en stærk opposition ikke blot er nogle der råber højt – men også tør tage ansvar i samarbejde med de, der af vælgerne har fået magten af os – det danske folk.

Lars Løkke: Vi styrker nu kommunernes ansvar. De skal sikre, at de 15–17-årige efterlever deres uddannelsesplan. Det kræver nye værktøjer. Dem får de. Men det er så sandelig også et forældreansvar. Det understreger vi ved at omlægge børnefamilieydelsen for 15-17-årige til en ny ungdomsydelse, der kun udbetales, hvis den unge er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.

BC: Kommunerne skriger efter flere penge til at skabe aktivitet lokalt. Det er væsentligt, at man ikke blot taler om at styrke kommunernes ansvar – men også økonomisk ruster dem til det arbejde, som de jo gerne vil yde. Der er skabt en tradition for, at politikerne hvergang noget opstår bare siger “Det må kommunerne tage sig af, det må politiet lige gribe ind overfor, det må folkeskolen kunne klare…” Men med nye opgaver kommer også nye krav til den økonomi der følger med. Intet nyt tiltag må stå alene uden at der er en check med. Og det er der sjældent. Lars Løkkes plan er god! Det er godt tænkt, at den børnecheck der sendes ud pr. Automatik kan gå væk, hvis ikke forældrene får deres poder igang med noget. Dog må jeg, som far til en teenager, sige at de færreste i den alder har den store respekt for deres forældre, så man straffer muligvis de forkerte for deres ledighed. Men ideen sender et klart signal, som Borgerligt Centrum er helt enige i! Vi skal dog huske, at der kan være MANGE måder at være igang på! Her må regeringen IKKE være dommere over, hvad ungdommen bruger deres tid på! Højskoler og efterskoler har været hårdt ramt af den første politik i de senere år, ja faktisk har skolerne på tilskudsfronten været ramt siden Tvind-loven ramte skævt. Netop efterskoler og højskoler spiller en fantastisk nøglerolle i de få unge mennesker, der ikke er igang. Efterskole er igangsættende – og det ville klæde regeringen at nævne dette som del af løsningen og få set på tilskuddene til skolegangen.

Lars Løkke: Vil en ekstra erhvervsbeskatning øge eller svække vores muligheder i den globale konkurrence? Svaret er klart: Ekstra byrder på virksomhederne vil flytte endnu flere arbejdspladser ud af landet. Det går ikke. Vil en særlig skat på høj indkomst øge eller svække vores muligheder i den globale konkurrence? Svaret er klart: Det vil stække virkelysten og muligheden for at tiltrække dygtige folk fra resten af verden. Det går ikke. Danmark har ikke brug for at skære virkelysten ned. Tværtimod. Vi skal have kreativitet og idéer til at gro. Vi skal være klar til at omstille os. Det er en disciplin, vi tidligere har vist, vi behersker. Danske virksomheder skal være endnu mere innovative i fremtiden, end de er i dag. Ikke kun innovative forstået som forskningsbaserede og højteknologiske. Men innovative i ordets bredeste betydning – opfindsomme og idérige, på en måde der leder frem til nye produktionsformer og nye produkter.

BC: Det er som talt ud af Borgerligt Centrums partiprogram. Erhvervslivet lever et liv med regler, administration og begrænsninger, som det slet ikke kan være tjent med. I BC’s medlemskreds er der masser af selvstændige, som dagligt raser over den førte politik – hvor reglerne vælter ned fra statens side. Det er som om alle der har firma bliver mistænkt fra starten. Vi skal have et helt andet samfund! Et samfund, hvor det er fantastisk at få en ide – og hvor vejen fra ide til virkelighed er kort og båret på guldstole. Det behøver ikke være med penge eller iværksætterkurser eller lign – men reelt bare ved, at staten giver friere spil til at agere! At man fjerner de mange regler der gør, at man som selvstændig ikke føler, at man er herre i eget hus. Det må der gøres noget ved. Derudover må regeringen også arbejde på at få janteloven nedlagt både i lovgivning og folkemunde. Man må helst ikke klare sig godt, uden at staten straffer. Hvis man virkelig slår igennem med en ide eller en virksomhed, så straffes man ved, at man skal betale meget mere retur til staten, for den indsats man selv lavede. Vi må acceptere ulighed i Danmark! Det skal være OK at klare sig godt – og man skal hverken straffes med millionærskatter eller afgifter på de ting, som man ærligt har fortjent at have råd til. Når et menneske skaber en virksomhed med ansatte, betales han jo også voldsomt meget mere til staten i forvejen – skatten bør holdes på samme procent, væk med topskatten – og den procent der betales vil jo også give en voldsom større pengepose, når indtægten stiger hos personen. Mere straf er ikke rimeligt – og netop grunden til, at man vælger at flytte til udlandet når det går rigtigt godt. Det kan ikke være rigtigt at man straffes for at gøre en indsats for Danmark. Ser vi en porche køre ned af H.C. Andersens bourlevard tænker vi “rige svin” – istedet for at tænke “Der er sgu en der har været dygtig”. Skiftende regeringer er skyld i den holdning til folk, der klarer sig godt. Det er dem der betaler store summer, så vi kan opretholde den redningsplanke et velfærdssystem er. Ingen må være fattige i Danmark! Men vi må både acceptere og respektere, at nogle er rigere end andre.

Lars Løkke: Folkeskolen skal være affyringsrampe til først ungdomsuddannelse og dernæst videre uddannelse. Det er jo også sådan, folkeskolen opfatter sig selv. Men nu skal vi turde træde et par skridt tilbage og fordomsfrit se på, om vi kan gøre det endnu bedre. Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest penge per skoleelev. De store ressourcer skal selvfølgelig modsvares af en lige så stor indholdsmæssig ambition. Med de briller vil regeringen nu igangsætte et 360 graders eftersyn af folkeskolen.

BC: Her tænker mange sikkert “ååhh nej, ikke igen”. Folkeskolen er konstant under beskydning og er blevet grundigt eftersøgt for fejl gennem årtier. Altid med stort administrativt arbejde til følge for det faglige personale. Det bedste politikere kunne gøre var, at lade folkeskolerne køre eget løb – sætte dem fri, så lærere og leder kunne udforme skolen som de ønskede. Det er friskolerne i Danmark gode til – og folkeskolen kunne nemt gøre det samme, hvis regeringen ville lade være konstant at starte eftersyn. Den danske folkeskole er kun blandt de bedste i verden, fordi vi har den bedste lærerstyrke. Derfor skal uddannelse af lærere opprioriteres – og skal vi få flere lærere ind på studierne, kræver det at vi i dagligdagen som politikere har respekt for deres arbejde, istedet for som Løkkes forgænger at beskylde dem for at sidde i rundkreds. Respekten for lærere er ikke kun elevernes opgave at have – men også politikernes. Og i Borgerligt Centrum har vi så stor tiltro til fagligheden på skolerne, at vi vil sætte dem friere end nogensinde til at gøre det, som de er bedst til. Derfor er det med bekymring at vi hører om et 360 graders eftersyn – det er mere af det samme, fremfor mere af det lærerne efterspørger. Politikerne skal skabe rammerne – og der bør indsatsen sættes ind! Bedre skolebygninger, bedre vilkår for lærerne, bedre uddannelser og iøvrigt også tættere skoler. Skolelukninger er noget borgerne har tæt inde på livet – og siden kommunalreformen er det kun gået ned af bakke med at have en nærskole. På landet er det som om, at politikerne i komunerne hellere vil lave en stor skole, fremfor at dyrke det nære fællesskab som en skole er i en lille by. Selvfølgelig kan skoler blive for små – men det er ofte ikke det der er problemet i kommunerne. Det viser sig, når en skolelukning efterfølges af en borgerskabt friskole – så er der tilgang i skolens bygninger. Regeringen må vise folkeskoler – store som små – at de VIL dem. Og at de STOLER på dem – og vil styrke dem. Og det gøres med klare signaler – fremfor eftersyn. Hvis der er nogen som helst grund til et 360 graders eftersyn, er det at politikerne skal se hvor godt det faktisk går, hvis man lader fagligheden tale uden indblanding. Så kald hellere eftersynet for et åbent hus, hvor politikerne kan samle viden om skolernes liv – fremfor et eftersyn, der viser at noget er galt. Det gale er politikerne – ikke skoler eller lærere.

Lars Løkke: Se blot på Kina, der nu er verdens største eksportør af lavenergiløsninger. Eller på Indien, der huser verdens tredjestørste vindmølleproducent. Danmark har stadig den største, men hvis vi vil fastholde den position, så skal vi kæmpe for den.

BC: Danmark har, primært på grund af Svend Aukens hårde miljøsatsning, skabt sig et unikt image som et miljøland. Et land, der tager klimaudfordringerne alvorligt. Siden er vi begyndt at se mere holistisk på sagerne, men har glemt – at en miljøindsats må starte med os selv. Opsætning af vindmøller i Danmark er beviseligt gået ned af bakke – og så er det svært for vindmølleproducenterne her i landet, at tale for at andre lande og deres regeringer skal investere i møller. Det klare svar fra den anden side af bordet må selvsagt blive, hvorfor skal vi når jeres egen regering ikke engang vil købe? Vi skal selvsagt prioritere voldsomt – ikke kun for at styrke de mange virksomheder der er opstået af den grønne danske linie – men også for miljøets skyld. De andre lande ER nemlig blevet bedre og bedre, som Løkke her er inde på. Fogh har jeg grinet af mange gange, når han altid sagde “Hvis de andre er billigere, må vi være bedre”. Den sætning byggede på uvidenhed om, hvor langt de faktisk er i udlandet. Et forsøg på at plante i os en holdning til, at de andre kun er billige og derudover ikke kan en skid. Men det kan de! Jeg har rejst i både indonesien, Kina og Japan og set deres fabrikker, hvor der ganske rigtigt sidder dedikerede medarbejdere og knokler for en mindre løn end den danske – men hvor de også er innovatine og dygtige til at skabe. Vi skal derfor i Danmark ikke bare være bedre – men også arbejde på at nedbryde de konkurrencemæssige problemer der er ved handel og produktion med udlandet. De andre er BÅDE billigere OG bedre til mange ting – og de danske virksomheder ville nemt kunne følge med, hvis vi blot gav dem muligheden og friere vilkår at arbejde under.

Lars Løkke: Et nyt sygehus i Aalborg Øst. Et nyt Universitetshospital i Århus. Et nyt hospital i Gødstrup vest for Herning. Et nyt universitetshospital i Odense. Et nyt hospital ved Hillerød. Fem nye sygehuse. Og dertil otte væsentlige udbygninger og moderniseringer af eksisterende sygehuse, samt tre store psykiatriske projekter. Hertil kommer sygehusene i Region Sjælland, som endnu ikke er på plads, men som vi har sat penge af til at realisere.

BC: Et sygehusvæsen bliver ikke bedre af at bygge nye store sygehuse! Det er helt forkert at tro, at man gør noget for borgernes sundhedsvæsen ved at flytte alle sygehuse til storbyerne og gøre dem til markante mastodonter. Regionerne har lukket og flyttet sygehuse, som om det var deres livsgrundlag. Der er flyttet og lukket, så man i mange steder af Danmark ikke kan leve et trygt liv. Det foregår langt væk fra København, hvor der både er ambulancer og sygehuse indenfor kort afstand – men hele det øvrige land er glemt i dette fusionshelvede politikerne mener er fremskridt. Der er dele af landet, hvor det er direkte farligt at opholde sig, hvis man har svagt hjerte. Dele af landet, hvor man må vente 30 minutter på en ambulance, der så først derefter skal køre en patient 60 kilometer af danske landeveje for at nå et af disse store sygehuse, som Lars Løkke mener er guds gave til menneskeheden. Akuthjælpen er dalet kraftigt under denne regering – godt hjulpet af de mange ubrugelige regioner, som Borgerligt Centrum vil have nedlagt hurtigst muligt. Lars Løkke Rasmussen bliver nødt til at forstå, at sundhedsvæsnet IKKE fungerer – og at det IKKE føles som et skridt fremad, at en masse sygehuse er lukket ned, og samlet i store centrale bygninger. Det giver ikke borgeren en god hjælp. Sundhedssystemet er det område, hvor Borgerligt Centrum mener den største udfordring ligger. Det er HER – og IKKE ved folkeskolerne – at der er brug for et 360 graders eftersyn! Og så lyder “de tre store psykiatriste projekter” jo som noget stort. Sandheden er, at man her flytter på syge mennesker, fordi afdelinger og velfungerende psykiatriske behandlingssteder er lukket ned og bliver flyttet rundt af regionerne som var det kvæg. Inden i de huse er dog svage mennesker, der får deres liv rykket op med rode hvergang der trykkes på knapperne i regionssalen. Her må regeringen virkelig få undersøgt sig selv, regionerne og hele området inden de tager flere tåbelige her og nu beslutninger. Det KAN ikke være rigtigt at vi skal leve i det sundhedsmæssige uland som borgere i et velfærdssamfund!

Lars Løkke: Vi skal passe på, at vi ikke sætter tingene så meget i system, at vi bremser virkelysten. Vi skal derimod vise de offentligt ansatte tillid under ansvar. (…) Tiden er kommet til at give regelbunken et kritisk eftersyn. Det har været sagt før – og vi har ikke altid været lige gode til at levere på løftet. Det indrømmer jeg. Derfor er det afgørende for os, at vi denne gang viser mere end gode viljer, at vi viser konkret handling. Det gælder ikke kun regeringen. Det gælder hele Folketinget. Det gælder kommunerne. (…) Lad os slippe friheden løs i den offentlige sektor. Ikke ansvarsfriheden. Men frihed under ansvar.

BC: Borgerligt Centrum har siden starten 6 januar kæmpet mod det regelhelvede, der er som et fængsel omkring danskernes liv. Vi har igen og igen råbt om, at regler ikke er løsningen på alt! Det blev i sin tid næsten tolket sådan, at vi var et rygerparti der ville et wild-west samfund uden regler. Vi erkender, at den tidligere leder primært talte om disse ting og ikke fik udbredt dette til mange andre områder. Det BC vil er blot, at man ikke opaftter lovgivning som en løsning på alt. Lovgivning ER nødvendig i et fællesskab, der skal selvfølgelig love til for at vi ved, hvordan vi skal forholde os til hinanden – men ALLE love skal gennemføres med respekt for, at borgerne jo også skal leve i frihed under ansvar. Vi kan faktisk godt selv tage hensyn til hinanden, uden moraliserende regler for formynderiet. De gange, hvor regeringen opfører sig som forældre, bliver borgerne som trodsige børn. Når vi hører at en mand får 7 dages fængsel for at have en kniv fra arbejdet i in bil, så ryster vi på hovedet af både politikere og lovgivning – vi mister respekten for statens regler og begynder at lave vore egne i trods. Jeg hilser derfor i den grad Lars Løkkes holdninger velkomment – og i Borgerligt Centrum vil vi holde øje med, at det også i praksis bliver til virkelighed. Det gælder både Løkkes berømte 360 graders eftersyn af hele karnovs nuværende lovsamling – men også hvergang en ny lov kommer på trapperne, fordi Lene Espersen mangler noget at sige i TV avisen til en konkret sag. Vi må kræve og opfordre til, at politikere HVERGANG de stemmer om en lov eller foreslår en lov husker at overveje, om dette er en lov der er nødvendig – eller om problemet kan løses på anden måde. Lovgivning er IKKE vejen ud af alt – det er Borgerligt Centrums markante mærkesag – og derfor er Løkkes ord i den grad imødekommet med spænding her i partiet!

Lars Løkke: Derfor foreslår vi en sænkning af den kriminelle lavalder til 14 år. Det skal også være slut med, at kriminelle skubber børn foran sig for selv at slippe for straf. Ved den handling gør man et barn fortræd ikke bare i nuet, men for livet. Derfor skal det være en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, hvis man medvirker til, at et barn under 14 år begår en kriminel handling. Samtidig vil vi opbygge et stærkt korps af ungedommere, der har særlig erfaring med og blik for børn og unges udvikling. De unge er samfundets vigtigste ressource. Derfor skal vi sætte særligt uddannede dommere ind, når der dømmes i sager, der involverer unge under 18 år.

BC: Ungdomskriminalitet er voldsomt i stigning. Borgerligt Centrum har stor sympati for, at man i regeringen vil komme dette til livs. Vi tror ikke at en nedsættelse af den kriminelle lavalder med et år bliver nogen løsning, da vi blot rykker problemet nedad. Det viser sig i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Der er lande, som har en lavalder på 12 år, hvor det ikke har en anden effekt, end at det hele flyttes nedad. Derfor er det glædeligt, at Lars Løkke følger den symbolpolitik der ligger i de 14 år op med, at der skal oprettes et korps af ungdomsdommere. Folk, der selvsagt ikke blot skal være det af navn – men også af gavn. De skal have nogle nye værktøjer at kunne hjælpe de unge med, så de ikke griber til de gamle strafmetoder. Det er altså ikke nok at lave et korps – Løkke og co skal give dem nye ressourcer og ny straflovgivning at arbejde med. Og den venter vi fortsat på at høre om fra regeringen.

Alt i alt har dagens tale vist, at Danmark igen har fået en statsminister!
Alle har fredet Lars Løkke, da enhver jo skal ind i jobbet – og vi har kigget langt efter Løkke, der nærmest har været usynlig. Regeringens politik har været “mere af det samme” selvom verden omkring dem har ændret sig. Nu ser vi, hvorfor Løkke ikke har været så synlig. Han har arbejdet på reelle nye tanker, der nu skal laves om til praktisk politik. En stor del af det er samlende for folketingets partier – eller bør være det, hvis oppositionen dropper deres automatretorik og nægter samarbejde om alvorlige emner – en anden del er selvsagt regeringens eget ståsted, som vil møde naturlig modstand.

Som Danmarks eneste midterparti vil Borgerligt Centrum kunne støtte en stor del af Løkkes nye linie, men vil også kræve en større humanistisk tilgang til det Danmark, som borgerne og fællesskabet har skabt. At være midterparti er NETOP at kunne samle ideer fra BÅDE venstre og højre side af salen, og Lars Løkke viser i sin tale, at der er meget som et midterparti kan arbejde med.

Vi håber at åbningstalen ikke bliver et tilfældigt slag i luften, men et relt spark i røven på fremtidens samfund. Et igangsættende spark i den rigtige retning. Der er tradition for, at nytårstaler og åbningstaler glemmes – at de betragtes som officielle festtaler, der godt kan modsiges. Jeg finder dog, at Lars Løkkes tale indeholdt ord, som Borgerligt Centrum vil holde ham og regeringen fast på. Og som vi vil måle dem på. Det er vores pligt – og borgernes pligt.

/Jeppe Søe, partiformand Borgerligt Centrum

Liberal Alliance ændrer igen holdninger

0
September 13, 2017

I Borgerligt Centrum bliver vi ofte spurgt, hvorfor vi ikke gik med Simon Emil Ammitzbøll over i Liberal Alliance. Men i Borgerligt Centrum ser vi ikke Liberal Alliance som svaret på et godt midterparti – der er markante forskelle på de to partier. Den holdning havde Simon Emil Ammitzbøll også selv, som de fleste hørte på pressemødet den 6 januar. I Borgerligt Centrum ændrer vi ikke holdning, men står fast på den politik vi mener er den rigtige!

Liberal Alliance står derimod ikke fast på det de tror på – de ændrer holdning hvergang der kommer en ny politiker ind, en politiker vælger at gå eller de får en bank ind som sponsor.

Et rigtigt godt eksempel på hvor svagt Liberal Alliance står i deres værdier, er vi alle vidner til idag, hvor partiets politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll laver et populistisk angreb på folkekirken. Han vil skabe en ny tradition istedet for den gamle religiøse ved folketingets åbning. Den politiske ordfører kæmper her imod noget, som Liberal Alliance ellers står vagt om. I deres program står tydeligt denne linie:

“Det danske samfund er historisk og kulturelt præget af den luthersk-evangeliske trosopfattelse, som et stort flertal af danskere er medlem af. Af den grund kan den ikke sidestilles med andre trosretninger.” Der står også: ”folkekirken skal fortsat have en særlig plads i den danske grundlov”

Selvfølgelig kan et medlem af et parti have særstandpunkter, men det bliver direkte leg med vælgerne, når Liberal Alliance ændrer sin politik uden varsel for at imødekomme nyankomne ateister i styrelsen. Hvordan skal nogen dog vide hvad Ny Liberal Alliance er?

Værdien er nu slettet

Sætningen ovenfor har nemlig indtil for nylig stået på Liberal Alliances hjemmeside – men er fjernet for kort tid siden, sikkert fordi det ikke passer så godt i forhold til Simon Emil Ammitzbølls holdninger og demonstration idag. Hvis man på Liberal Alliances hjemmeside idag vælger at DOWNLOADE deres politik, så er afsnittet dog stadig med.

Liberal Alliance er berygtet for at skifte holdninger til værdier som vinden blæser. Man ved ikke hvor man har partiet. Først var det et midterparti, så gik Seeberg og så blev det ultra-liberalt. Så kom SaxoBank med ved bordet da de ville betale og senest har Simon Emil altså også gjort, at partiet har måttet fjerne holdninger i deres program. Simon Emil svarede på kritikken da han mod sin egen holdning valgte LA med ordene: “Vi er stort set enige om hvad som helst”. Det kan han jo nemt sige, når partiet åbenbart bare kan knipse og ændre sine værdier. Dermed passer Simon Emil jo sådan set godt ind i den flok. Det er grunden til, at vi ikke bare gik med. Det ville kræve at vi skulle ændre holdninger på væsentlige ting – og vi ville ikke vide, hvad vi gik ind til, fordi den politiske virkelighed i Liberal Alliance skifter fra dag til dag.

Borgerligt Centrum står fast hvor vi hele tiden har stået. Vi vil adskille stat og kirke – men gøre det BÅDE for kirkens som for statens skyld. Kirken vil få et bedre liv som fri. Det er klart at de historiske bygninger skal bevares, det skal ind under kulturministeriet – og de mange mange pågaver, som kirken varetager på statens vegne, skal de som enhver anden forening have penge for at udføre fremadrettet. Men derudover vil BC sætte kirken fri, så den frit kan udvikle sig og styrke sig selv. En stor del af præsterne ønsker det samme – og i BC er vi slet ikke bange for kirkens overlevelse. Den kristne kirke står meget stærkt og er godt besøgt, selvom onde tunger påstår der er tomt i kirkerne. Vi der kommer der ser i hvert fald en anden virkelighed.

Kirke/Stat-debatten er altid negativ overfor kirken! Det er altid for at få en bedre stat at den snak kommer op – men sandheden er, at GRUNDEN til at vi har en stat der er både menneskelig og demokratisk er netop vores kristne kulturarv. Så en statsfri kirke er IKKE for at staten kan tone religionsrent flag – men så de begge kan udvikle sig friere. Og det skal ske i den dybeste respekt for det, som kristendommen har gjort for det danske samfund.

Modsat Simon Emil Ammitzbøll og Kamal Kureshi ved BC nemlig godt, at Danmark er og altid vil være et kristent land. Det vil vi ikke ændre på – vi vil bare være det fordi borgerne i hovedreglen er kristne – og ikke fordi lovens siger det. Selv når kirken er fri af staten håber jeg da, at vi fortsat vil få lov til at holde julefri, have skolefri på Blå Mandag efter den kristne konfirmation og mødes i kirken for at bede om et godt folketingsår uden at politikere vil tage det som gidsel i en medietænkt populistisk demonstration.