APRILSNAR 2010: Borgerligt Centrum fusionerer med Danish Crown
Aprilsnar! – Så let slipper man ikke af med et stædigt parti – det er en glæde at meddele, at Borgerligt Centrum står stærkt igen her den 2 april – ligesom vi gjorde den 31 marts.
Læs vores politik, tænk dig godt om, forestil dig en anden virkelighed – bliv del af Borgerligt Centrum!
——-
Aprilsnar 2010:
Formanden for det lille midterparti Borgerligt Centrum har idag sagt ja til at fusionere med Danish Crown slagteriet i Horsens. Historien ville han have offentliggjort efter påske på et pressemøde med Danish Crown, men da Ritzau har sendt historien ud idag vil vi også her på siden oplyse formandens baggrund for beslutningen – her pressemeddelelsen dags dato:
Pressemeddelelse: BC bliver DC
Borgerligt Centrum har eksisteret som selvstændigt parti siden 6 januar 2009 men bliver fremover underafdeling af Danish Crown. Partiet har haft en voldsom fødsel, men er kommet godt igennem kriserne og står stærkt ved overgangen til slagteri – og det er også baggrunden for, at slagteriet har valgt at opkøbe partiet.
“Forskellen er ikke så står, folk skal vænne sig til at sige DC fremfor BC – og vi har haft en lille medlemsfremgang i forbindelse med fusionen. Dog har tre vegetarer valgt at træde ud af lokalbestyrelserne, uden at det får betydning for organisationen som helhed”, udtaler partiets formand Jeppe Søe. “Derudover har partiet fra starten fokuseret på at turde skære ind til benet, og det er netop hvad Danish Crowns medarbejdere er specialister i – så vi både håber og tror på et tæt samarbejde i de nye lokaler”.
Søe holdt møde med sig selv
Beslutningen om at fusionere blev taget på et møde i nat, hvor partiformand Jeppe Søe mødtes med sig selv:
“Der er tradition for i BC at formanden kan gøre præcis hvad han vil uden at spørge baglandet. I Borgerligt Centrum er der ganske enkelt præcedens for ikke at involvere baglandet i beslutninger, da det ofte bliver for besværligt. Så det er med god samvittighed jeg går i tidligere formænds fodspor og selv tager en sådan beslutning – medlemskartotek og 23 kroner er også sendt til Danish Crown, der straks har tilknyttet alle brugere på deres interne tilbudsmail om engrossalg af kød. Hjemmesiden tager jeg også med mig”.
Baglandet raser… igen!
Organisatorisk næstformand Lars Karstensen og næstformand Jens Bohlbro raser over beslutningen:
“Borgerligt Centrum havde netop overstået alle de sygdomme der opstod i forbindelse med Simon Emil Ammitzbølls røveri, og nu skal vi til at rode med præcis de samme ting en gang til”, siger Lars Karstensen der ikke støtter Søes beslutning. “Det er korrekt at formænd i Borgerligt Centrum traditionelt tror de ejer partiet og kan gøre hvad de vil, jeg vil dog undersøge om man juridisk kan tale om at der er præcedens”, siger næstformand Jens Bohlbro, som dermed lægger op til kamp for partiets grundholdninger.
“Det der især gør os rasende i denne sag er, at Jeppe Søe netop har slået på at ville stå fast, når nu den tidligere formand løb fra alle sine holdninger og skiftede til Liberal Alliance – men det er åbenbart en kronisk sygdom at folk på vores formandsstol bliver taburetsyge og går efter ansættelser fremfor politisk magt”, siger Lars Karstensen.
Jeppe Søe afviser at han er troløs: “Danish Crown og Borgerligt Centrum er stort set enige om hvad som helst. I en fusion må man jo give og tage – og jeg har så valgt at give min sjæl til slagteriet. Det er der intet forkert i, der er ikke noget at komme efter”.
Borgerligt Centrum fusionerer officielt med slagterigiganten den 1 april 2011.

[...] Borgerligt Centrum tager et utraditionelt politisk skridt “Borgerligt Centrum fusionerer med Danish Crown” var addthis_pub = ''; var addthis_language = 'en';var addthis_options = 'email, favorites, digg, delicious, myspace, google, facebook, reddit, live, more'; [...]