Principprogram

Principprogram for Borgerligt Centrum

(Vedtaget på Borgerligt Centrums landsmøde – november 2009)

Borgerligt Centrum er et midterparti, der har sit politiske udgangspunkt i både liberale og humanistiske kerneværdier. Vi vil sikre størst mulig frihed for det enkelte menneske og sikre frihed til forskellighed.

Borgerligt Centrum vil føre en socialliberal politik med det ideal, at mennesker skal betragtes som unikke, ansvarlige og selv i stand til at kunne definere deres egen lykke – men hvor det statslige sikkerhedsnet under mennesket skal gøre, at vi tør springe ud på dybt vand.

Dette grundlæggende udgangspunkt uddybes i nedenstående principper, som alle vore konkrete politiske forslag og holdninger udspringer af. Det beskriver menneskesynet og de politiske rammer, som vi mener, gavner borgeren, statens rolle i den forbindelse, vores stærke tro på civilsamfundets evner og muligheder – samt vore internationale prioriteringer.

Politik

pige med flagPolitik handler grundlæggende om at skabe grobund for – og rammer omkring – borgernes frie liv! Indholdet i rammen sørger mennesket selv for at udfylde og få til at spire. Hvert menneske er unikt i forhold til tro, tanke, tilhørsforhold, køn og kultur. Samfundet er et fællesskab af selvstændigt tænkende mennesker. Disse fællesskaber er ikke mere end summen af de folk, der indgår i dem – og alle individer har ret til frit at leve efter deres egne overbevisninger og de personlige valg, som er kernen i deres væsen.

Frihed

frihedMennesker har brug for at øve indflydelse på deres eget liv. Følelsen af afmagt skal begrænses. Frihed er friheden til at finde egne løsninger og sandheder og dermed bidrage til den mangfoldighed, som danner vækst og udvikling i et samfund.

Alt for stor ulighed kan være problematisk, men lighed er ikke i sig selv et mål. Mennesker er forskellige og har forskellige mål og muligheder. Det er statens opgave i videst muligt omfang at sikre lige muligheder, så det enkelte menneske kan udnytte sit potentiale og selv definere det gode liv. Selvom vi som udgangspunkt starter med lige muligheder, kan der i livet være fald som vi rammes af. Enten fordi vi belastes socialt, eller fordi vi tager chancer. Det må aldrig være skræmmende at kaste sig ud i projekter, selvom der er langt ned. Derfor er statens sikkerhedsnet et minimum, for at gribe de, der falder.

Enhver tanke, tro og holdning er velkommen, men må finde sig i modsigelse. Alle må træffe egne valg uden statens løftede pegefinger, hvad enten det handler om tro, sundhed, værdinormer, æstetiske normer eller valg af ægtefælle. Den eneste frihedsbegrænsning, der må tillades i et samfund, er hensynet til andre menneskers frihed.

Borgerligt Centrum vil gøre op med janteloven. Janteloven er blevet en uskreven grundlov, som både folket og staten fortsat hiver frem og bruger til at slå folk ned, hvis de flyver højt – eller til at sørge for, at folk der falder ned ikke får lov til at flyve igen. Vi skal give mennesket flere chancer i livet – og støtte folk, der vil fremad, selvom de har oplevet tilbageskridt.

Demokrati

Lamp, Christianborg, CopenhagenDemokrati er ikke bare en styreform, men en livsform, der giver optimal plads til det enkelte menneske. Demokrati handler ikke om at hylde de perfekte ledere, men om at kunne komme af med de dårlige. Demokratiets grundpille er at udvikle det enkelte menneskes potentiale, respektere selvbestemmelsen og uden overgreb organisere forskellige mennesker om fælles sager.

Afstemninger og flertalsbestemmelser er demokratiets primære mærkesag, men demokratiet er mere end det. Vi sætter retsstatens garantier og borgernes fundamentale rettigheder højest. Demokratiet skal have mulighed for at forsvare sig mod tilbagefald til indskrænkede og lukkede samfund, men enhver trussel skal altid måles i forhold til de grundlæggende principper; retssikkerheden og friheden. Et samfund må aldrig tage beslutninger, der er baseret på frygt. Lader vi en trussel ændre vores grundværdier, har truslen vundet.

Menneskelivet

Menneskets værdier kan umiddelbart virke forskellige – men på trods af kulturforskelle er der en fælles kerne, som er større end det, der adskiller os. Folk skal ikke sættes i bås på grund af deres kultur eller ophav. Vi skal gensidigt respektere og hylde forskellighed, så længe det ikke udfordrer de moralske og etiske standarder, som vores demokrati og retsopfattelse bygger på. Folks individuelle kulturelle sympatier kan ikke være, og må aldrig blive, et statsligt anliggende, medmindre en kulturs kerne enten hindrer eller skader andres liv og frihed. Det er både en folkelig og politisk opgave at sikre rammerne for frisind, hindre diskrimination og garantere, at kulturelle valg forbliver menneskets egne valg.

Etik

big mother1Der er tendens til, at etik er blevet en akademisk størrelse, hvor lærde sætter sig i rundkreds og drøfter etik og moral. Etik og moral skal være et levende begreb, der lytter til både høj og lav. Når det kommer til etik er ingen bedre end andre til at vurdere rigtigt og forkert. Borgerligt Centrum vil nedlægge Etisk råd, der fungerer som statens smagsdommere – og lade etik være op til den folkelige debat og det levende ord.

Staten

christiansborgStaten er udelukkende et middel til at sikre menneskers interesser – den er ikke et mål i sig selv. Statens vigtigste opgave er at sikre menneskets frihed og mulighed for udvikling ved at være garanten for et sikkert samfund. Et samfund reguleret af gennemskuelige regler. En borger må aldrig være i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. Staten skal sikre retsgarantier, så borgerens private foretagsomhed kan betale sig. Statens opgave er ikke i sig selv at skabe vækst og velstand, men at skabe rammerne for det. Dette inkluderer fri adgang til sundhed og uddannelse, men også tryghed og tillid. Det sidste er nødvendigt for, at mennesker tør investere i fremtiden og i hinanden.

Viden

undervisning

Viden er porten til vores udvikling. Viden er ikke bare uddannelse og forskning, men også en generel aktuel viden om livet, samfundet og verden omkring os.
Vi skal sikre et samfund, hvor alle har lige adgang til oplysning gennem hele livet. Folkeskolen skal give sine elever en grundlæggende forståelse for samfundet og en stor grundlæggende almen viden. Senere i livet skal statsstøttede tilbud om højskoleophold og anden efteruddannelse sikre, at borgerne hele tiden er rustet til at deltage i et demokratisk samfund.

Forskning skal ikke kun være rettet mod den umiddelbart anvendelige forskning, men også mod den grundforskning, der på længere sigt kan give nye indsigter. Det kræver uddannelsesinstitutioner og forskningsenheder med udpræget selvstyre, frie for unødvendig politisk indblanding.

IT

Danmark skal sigte mod, at blive et teknologisk midtpunkt, hvor alle borgere har adgang til internettet. Den digitale signatur skal udbygges, så vi med den kan udføre endnu flere administrative opgaver, og den skal gælde som underskrift i alle transaktioner med det offentlige. For at dette kan blive indført optimalt, skal staten etablere et landsdækkende trådløst internet på ½ mbit, som alle kan logge på gratis uanset hvor man er. ½ mbit giver god mulighed for at benytte de informationstjenester, som staten bruger til at kommunikere med borgerne igennem.

Uddannelse

Vi kan ikke kræve, at børn skal have respekt for hverken lærere eller skole, hvis skolen ikke har respekt for børnene. Skolelokaler skal være i god stand, undervisningsmaterialer og skolemøbler i bedste kvalitet – rammerne både inde og ude skal være i topklasse. Vi tror på, at forskelsbehandling er den bedste form for behandling. Ingen børn lærer ens. Nogle skal ha informationerne ind ved brug af de nye medier, andre skal lege det ind, mens en tredje gruppe foretrækker bøger. Det er væsentligt, at vi har en folkeskole, der ikke laver indlæring til 30 børn på samme måde. Folkeskolen skal bruge de midler og medier i undervisningen, som børn også bruger til at få information fra, når de har fri. At kræve skolegang efter en skolebog, i en tid hvor hele verden ligger i børnenes mobiltelefon i lommen, er ikke at respektere børns vante kommunikationsmidler. Skolens opgave er at give børnene den bedste læring, og gøre dem klar til videre uddannelse, men også at indlære efter et helhedsbegreb, hvor kreative fag og initiativ er en væsentlig lærdom at tage med videre.

Borgerligt Centrum tror ikke på tests. Skolens selvstyre skal selv vurdere, om de vil benytte tests, og ud fra det kan forældre så til eller fravælge skole. Lærernes faglighed skal ikke på prøve, vi skal stole på det faglige personale og lade dem handle forsvarligt i forhold til børn, der ikke er på niveau i klassen. Vi er imod at man rykker blomster op, for at se om de gror – nogle børn lærer sent, andre lærer tidligt. Skolen må aldrig blive et samlebånd med kvalitetstest og ressourcemålinger.

Sundhed

Enjoying the sunBorgerne har ret til behandling, pleje og sundhedsoplysning, og et så udviklet land som Danmark bør kunne tilbyde det mest moderne sundhedsvæsen. Samfundet skal have råd til behandling af alle sygdomme, men også tandpleje, psykiske problemer og alternative behandlingsformer skal være uden brugerbetaling, da mangel på behandling kan give sygdomme eller nedsat livskvalitet senere. Private aktører må aldrig forhindres i at tilbyde behandling, der i højere grad imødekommer individuelle behov, hverken i forhold til økonomi eller statslig oplysning. Staten skal i sin oplysning give egne metoder og anerkendte alternative behandlinger samme vægt og altid oplyse om, at der findes andre måder at gøre tingene på. Sundhedsvæsnet er et statsligt ansvar – men intet statsmonopol.

Det er vigtigt at stole på borgernes egen sunde fornuft og benytte oplysning frem for formynderi og forbud. Hvis borgerne skal betragtes som ansvarlige mennesker, må man tro på, at de ved hjælp af viden er i stand til at tage fornuftige beslutninger. Det er ligeledes en menneskeret at tage beslutninger om sit liv, der ikke nødvendigvis gavner helbredet.

Integration

lup paa dkDanmark er et åbent samfund, og vi ønsker, at folk tager del i og støtter op om denne åbenhed. Som borgere i samfundet kan man ikke leve parallelle liv med helt andre frihedsbegreber og loyalitetsbånd end alle andre.

Man mister ikke sit kulturelle sindelag af at flytte til et andet land. Kulturen og fædrelandskærlighed er noget, der er indgroet i ethvert menneske, og staten må aldrig modarbejde folks ret, til at være anderledes i tanke og tro. Møder man mennesker med respekt for det de indeholder, får man respekt tilbage. Men vi forlanger respekt for sekulære retsprincipper, demokratisk sindelag og ligestilling af borgerne i en stat, der er funderet på netop dét værdisæt. Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft udefra, men vi har ret til at være selektive med, hvem vi inviterer indenfor, og vi har ret til at udvise de gæster, vi ikke ønsker. Folk, der er i nød, skal vi selvfølgelig hjælpe fuldt ud i et velstående samfund som vores.

Arbejdsmarked

gaaet i staaDanmarks arbejdsmarked skal fortsat være blandt de mest fleksible i verden. Det opnår vi ved at sikre virksomhedernes muligheder for at udskifte medarbejdere samt sikre et stabilt sikkerhedsnet under dem, der midlertidigt står uden arbejde.

Det er uansvarligt at lade for mange mennesker modtage passiv forsørgelse. Mennesker udvikler sig på arbejdsmarkedet og offentlig forsørgelse skal alene være til dem, der er ude af stand til at forsørge sig selv, ellers risikerer vi at passivisere og umyndiggøre borgerne unødvendigt. Det er ikke samfundets opgave at anvise folk til støttekroner, men derimod at hjælpe folk i meningsfyldt arbejde eller initiere og støtte iværksætteri.

Når det er tid til den naturlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, skal pensionen sikres en værdig alderdom. Tryghed i alderdommen er en hjørnesten i velfærdssamfundet, men finansieringen af pensionssystemet og kombinationerne af offentlige og private bidrag må løbende være til diskussion.

Tillid

regler og lovgivningMennesker klarer sig bedst, hvis de omgærdes med tillid og frihed til at tilrettelægge deres arbejde og nå resultaterne på deres egen måde. Kontrol, bureaukrati og overvågning i den offentlige sektor skaber dårlige arbejdspladser, og dårlige arbejdspladser kan ikke yde ordentlig service. Politisk mistænksomhed kvæler initiativ og stjæler tiden fra det virkelige arbejde. Vi vil kæmpe for en offentlig sektor med mere konkret handling, tro på medarbejderne og mindre administration.

Straf og forebyggelse

medlovskalmanlandbyggeForebyggelse hører til en af samfundets vigtigste præventive opgaver. Når forbrydelser finder sted, er det vigtigt, at straffen står mål med forbrydelsens karakter, men foregår i en realistisk afvejning med værdien af at straffe. Straffen skal have en resocialiserende karakter og må aldrig alene være et spørgsmål om hævn. Ligeledes er det et offentligt ansvar, at mennesker, man frihedsberøver, skal gives forudsætninger for at kunne vende tilbage og fungere i samfundet.

Fængselsvæsen og strafferamme skal først og fremmest organiseres og fastsættes ud fra sund fornuft og løbende afvejning af straffens nytteværdi og risici. Det kræver ansvarlige overvejelser, der er holdbare på den lange bane, og politik, der kan føres uafhængig af tilfældige folkestemninger, men vi må aldrig være bange for at sætte hårdt ind mod hårde kriminelle.

Det private

Menneskers privatliv skal respekteres. Det er i privatlivet, vi finder meningen med livet, som styrer os i det daglige. Dette liv skal ikke reguleres mere, end det absolut er nødvendigt. Det er ikke et politisk ansvar at definere det gode liv, men menneskets eget. Det private liv er forudsætningen for det offentlige, og det offentliges pligt er at sikre den privates sfære.

Vi tror på det stærke civilsamfund som en kerneværdi. Det civile samfund skal støttes, så borgerne kan organisere, kommunikere og dele informationen med hinanden. I informationssamfundet er information mere tilgængelig end nogensinde før, og foreninger, erhvervsliv, interessegrupper, borgere og græsrødder kan selv hente viden og dele erfaringer.

Det personlige ansvar

drukne i papirDet personlige ansvar må ikke udhules, og det moralske ansvar er menneskets eget. Der skal trækkes en streg i sandet, hvis ikke vores personlige frihed fortsat skal formindskes, når mere og mere reguleres af offentlige regler og love.

Det er en vigtig politisk erkendelse at kende grænserne for politik. Når politikere agerer sociale ingeniører og designer verden efter deres eget hoved, glemmer de, at verden er for uoverskuelig til at kunne planlægges i alle detaljer. Kompleksiteten i samfundet overgår langt det, politikere kan overskue, og samfundet er i høj grad en selvorganiserende proces, der finder sit eget naturlige leje i den daglige forhandling om interesser blandt meget forskellige mennesker.

Velstand

pengeVelstanden i samfundet tilvejebringes primært af det private erhvervsliv og initiativ. Det gør det bedst igennem åbne og frie markeder med minimale reguleringer, færre barrierer for konkurrence og en minimeret bureaukratisering. Staten skal sikre, at de infrastrukturelle muligheder for erhvervslivet, såvel som for alle andre, er optimale. For at velstanden skal øges må det kunne betale sig at arbejde, og indkomstskatten skal ikke fratage mennesker lysten til at gøre en ekstra indsats. Velstanden kan øges, uden andre nødvendigvis mister noget. Kagen kan blive større, og flere kan få mere.

Kultur

Kulturproduktion er først og fremmest et privat foretagende, og i dag har kreative mennesker mere end nogensinde før mulighed for at dele og sælge deres kreative produktioner. Offentlige støttekroner skal være på tale der, hvor en tilstrækkelig bredde ikke kan sikres alene igennem markedet og skal primært gives i form af underskudsgarantier. Staten skal støtte kulturen, så den bliver bred – men ikke støtte de tiltag, der kører rundt af sig selv. Overordnet set skal det offentlige dog være påpasselig med ikke at blåstemple den gode smag eller forfordele nogle kulturelle genrer. Kulturstøtte skal derfor gives under frie rammer, så kunsten kan eksperimentere uden at være dikteret at staten. Opera og teater skal støttes på lige vilkår som revy og rockkoncerter.

Den nationale kultur er altid i bevægelse og forandres over tid. Det er en klar offentlig opgave at understøtte formidlingen af landets historiske udvikling og kulturelle arv – hvad enten det er den levende kultur, eller den kulturarv der er i dansk historie og historiske bygninger.

Medier

newsFrie og uafhængige medier er forudsætningen for demokratisk debat. Medierne skal som kritiske iagttagere holde øje med magthaverne, og deres muligheder for at ytre sig skal være så brede som muligt. Medierne må dog aldrig blive en magt, der kører egne veje. Ytringsfriheden må ikke misbruges til, at trænge ind i privatlivets fred eller krænke individet. Vi har i Danmark både en presselovgivning og presseetiske regler – disse skal overholdes og gøres klarere, så man ikke kan tolke så frit, som det sker i en medieverden med stor konkurrence. Domstole skal straffe hårdere hvis reglerne bliver overtrådt og straffen skal være større, hvis man skader andre for at opnå mersalg. Fejl i pressen kan være livsødelæggende, og skal rettes og beklages på samme sted og i samme omfang, som den oprindelige historie – og godtgørelsen til offeret skal svare til indtægten på historien der er kørt frem. Ytringsfriheden er ikke en demokratisk luksus, men selve demokratiets forudsætning – men den må ikke udnyttes. Medierne skal om nødvendigt understøttes af det offentlige, hvis markedet ikke kan skabe de nødvendige økonomiske forudsætninger, men mediestøtten skal tilpasses den teknologiske udvikling og ikke favorisere gamle medieformer.

Marked

mønterKapitalismen er en metode til at skabe velstand, udvikling og mangfoldighed. Fordi mennesker ønsker at skille sig ud fra hinanden igennem forbrug, oplevelser og muligheder. Markedsøkonomien er den bedste ramme om dette. Derfor er markedet heller intet ideologisk projekt eller et underliggende system. Det er blot summen af mennesker, der handler frit i ønsket om at opnå det bedste for dem selv og deres nærmeste.

Den kapitalistiske økonomi har vist sig at være den mest effektive måde at tilfredsstille udbud og efterspørgsel på. Offentlig regulering kan kun komme på tale for at udbedre konkrete skader og dårligdomme, modgå monopoldannelse samt føre overordnet tilsyn med banker og realkreditinstitutter – med baggrund i disse virksomheders afgørende finansielle funktioner for erhvervs- og boligmarkedet. I det daglige skal den politiske indblanding på de frie markeder dog være meget begrænset.

Religion

i am looking through youDet er vigtigt at skabe en udstrakt religionsfrihed i landet. Den vestlige verden har vundet meget ved at holde politik og religion adskilt. Denne udvikling vil også indfinde sig i Danmark, hvor vi med sikkerhed vil komme til at adskille kirke og stat. Borgerligt Centrum vil i den forbindelse arbejde på, at denne adskillelse ikke har til formål at degradere det faktum, at vi i Danmark ER et kristent land med de værdier og tankesæt denne tro har givet os, men at adskillelsen sker på en måde, hvor både kirke og stat kommer styrkede ud af ”beslutningen. Samtidig skal vi give plads til andre trosretninger. Kirken varetager i dag en række civile samfundsopgaver, så som at begrave, registrere navngivning og undervise mennesker i religiøse og ikke-religiøse livssyn, og disse skal fortsat kunne varetages af foreninger som den danske folkekirke – ydelserne skal staten afregne for, som det f.eks. sker med private sygehuse indenfor sundhedsvæsnet. Borgerne kan vælge en anden trosretning eller forening til at varetage disse ting, og her skal staten afregne ydelserne til de instanser, som borgeren vælger. Sådan er det med valgmenigheder i dag, og Borgerligt Centrum vil arbejde for en løsning på adskillelsen, der ligner den adskillelse folket har lavet i forbindelse med valgmenigheder i Danmark.

Internationalt

SmallVi har et fælles ansvar for at hjælpe med til, at hele klodens befolkning med tiden får forbedret sin levestandard. Det er et moralsk ansvar, men derudover er ligebyrdige partnere på verdensplan i sidste instans en forudsætning for, at vores velstand og ikke mindst sikkerhed højnes. Fattige og sultne mennesker er lettere ofre for dårlige politiske ideer.

Mennesker i akut nød har vi pligt til at hjælpe, og dette skal vi allerhelst gøre der, hvor folk bor. Demokrati skabes igennem velstand. Udvekslingen af varer, tanker og ideer, som mennesket til alle tider har foretaget med hinanden, umuliggøres, hvis ikke markeder åbnes op, og den mellemfolkelige samhandel får bedre kår.

Forsvar

big mother1Det danske militærs opgave er at forsvare vores frihedsværdier og styreform og om nødvendigt forsvare dem for andre. Forudsætningerne for det danske militærs rolle i internationale operationer skal være så klare og åbne som muligt. Den danske hær skal være professionel og baseret på frivillig tilslutning. Det danske territorialforsvar skal omstilles til en moderne internationalt orienteret hær.

EU

Denmark Flag XXLEU er et politisk projekt, der har til formål at sikre fred og velstand i Europa. Med EU kan vi effektivt løse de problemer, som landegrænserne tidligere stod i vejen for. Vi vil arbejde for et EU, der samarbejder om fælles politiske mål, og for et handlekraftigt EU, der kan sikre Europa magt og indflydelse i en større international sammenhæng. EU skal dog altid anerkende, at det består af selvstændige medlemslande. Der er grund til bekymret skepsis omkring EU’s demokratiske underskud og manglende folkelige opbakning. Vi ønsker et større fokus på at bekæmpe korruption, svindel og uansvarlig ødselhed. Vi støtter op om EU, men det europæiske samarbejde kræver reformer, hvis det også i fremtiden skal gøre sig fortjent til denne opbakning.

Miljø

kbhMennesket er afhængig af naturen omkring os, og derfor skal vi bestræbe os på at efterlade jorden i samme stand, som vi fik den. Miljøet kræver vores opmærksomhed og er en international opgave. Velstand er en forudsætning for, at vi kan og vil investere i miljøet, og derfor må vores primære miljøforbedring bestå i investeringer og ikke i økonomiske straffe og nedjusteringer.

Miljø kræver investeringer i ny teknik, bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer og rationelle tiltag. Pengene skal bruges der, hvor de gør mest nytte, frem for steder, der trækkes frem af pressen og som føles godt at redde. Vi skal på længere sigt gøre os så godt som uafhængige af fossile brændstofkilder – både for at beskytte klimaet, men også for at sikre os uafhængighed af lande og regioner, der kunne true vores sikkerhed.

Vedtaget på Borgerligt Centrums landsmøde, november 2009

Jeppe Søe

Partiformand, Borgerligt Centrum